FAQ 10: Cirkulationspumpe suger ikke vand – hvad skal jeg gøre?
Svar: En cirkulationspumpe suger ikke vand, hvis din pool måske har stået stille i længere tid. Det kan også være, at du har fået en ny pool, hvor der kan være luft i cirkulationssystemet, som gør det vanskeligt for pumpen at opbygge det vakuum, der skal suge vandet fra bassinet. Med andre ord; en cirkulationspumpe suger ikke vand, hvis luft ophobes i pumpens cirkulationssystem.
Hvis pumpen er monteret væsentligt over vandniveau, kan det ligeledes give problemer at få sug.
- Sæt multiportventilen på ”recirkulation”. Sluk pumpen (hvis der er elektrisk varmelegeme, slukkes dette inden pumpen stoppes).
- Skru låget til grovsien/forfilteret på pumpen af. Husk at lukke de nødvendige ventiler på suge- og trykside for at undgå at blive våd. Påfyld vand, sæt låget på igen og åbn eventuelle ventiler. Start pumpen. Gentag proceduren, indtil der cirkuleres vand.
- Når der ikke længere ses luftbobler ved indløbsdyserne, slukkes pumpen, og multiportventilen stilles tilbage for filter.