FAQ 11: Cirkulationspumpe suger ikke vand – hvad skal jeg gøre?
Svar: Har poolen stået stille i længere tid eller i en ny pool, kan der være luft i cirkulationssystemet, som gør det vanskeligt for pumpen at opbygge det vakuum, der skal suge vandet fra bassinet. Med andre ord; en cirkulationspumpe suger ikke vand, hvis der ophobes luft i cirkulationssystemet.
Hvis pumpen er monteret væsentligt over vandniveau, kan det ligeledes give problemer at få sug.
- Sæt multiportventilen på ”recirkulation”. Sluk pumpen (hvis der er elektrisk varmelegeme, slukkes dette, inden pumpen stoppes).
- Skru låget til grovsien/forfilteret på pumpen af. Husk at lukke de nødvendige ventiler på suge- og trykside for at undgå at blive våd. Påfyld vand og sæt låget på igen og åbn eventuelle ventiler. Start pumpen. Gentag proceduren, indtil der cirkuleres vand.
- Når der ikke længere ses luftbobler ved indløbsdyserne, slukkes pumpen, og multiportventilen stilles tilbage for filter.
Hvis pumpen er defekt (f.eks. en utæt akseltætning), anbefaler vi, at du tager et billede af pumpen og bestiller en servicetekniker.